Tags: , , ,

Poker råd: Hvordan spiller man fra small og big blind i Texas Hold’em?

Poker råd: Hvordan spiller man fra small og big blind i Texas Hold’em?

Texas Hold’em er i høj grad et spil som handler om position i hænderne. Da man altid er ude af position, når man spiller en hånd fra small blind eller big blind mod en spiller i sen position, er det sjovt nok også i small blind og big blind, at det er sværest at lave profit på sine hænder i det lange løb.

De fleste som holder regnskab med deres pokerspil (her tænkes der primært på cash games) med en pokertracker, vil nok kunne nikke genkendende til, at de taber penge fra både small og big blind, mens de vinder penge fra de øvrige positioner ved bordet og særligt positionerne knappen og cutoff.

Derfor er dét at spille poker fra blinds en af de sværeste ting, du skal mestre, når du spiller cash games. Du kan læse mere om poker position her, hvis du trænger til mere viden om position i poker, og hvorfor den er så hulens vigtig.

 

Gode råd til at spille fra blinds

At spille fra blinds er kompliceret, men det bedste råd er, at undlade at spille for meget fra small blind, medmindre du har en rigtig god grund til at involvere dig i hånden.

Det vigtigste du skal have styr på, er din modstanderes raise-range (range defineres som ALLE de hænder, han kunne finde på at raise med fra den specifikke position, han sidder i) når du kalder. Vælger du at 3-bette fra blinds, skal du være foran modstanderens 3-bet call range, eller man kan sige, at dit 3-bet skal være effektivt nok til at være profitabelt i sig selv. Det vil det være, når din modstander ofte/alt for ofte folder til 3-bet.

Herunder kan du læse mere om, hvad vi vurderer er standard hænder du kan calle et raise med fra blinds. Vær dog opmærksom på, at der ikke er to modstandere som spiller helt ens, og derfor skal du også gøre brug af din almindelige pokerfornuft. Mod spillere som spiller tight og ikke stjæler ret meget, skal du ikke calle nær så meget pre-flop, og mod spillere som stjæler meget, kan du calle med en bredere range af hænder.

steal_fra_knappen

Her ses et helt standard steal fra knappen i online poker. Det kaldes et steal, når knappen åbner med et raise, i forsøget på at stjæle blinds. Aktuelt ved vi ikke, om han sidder med AA og håber på et reraise (et 3-bet) fra én af de to spillere i blinds, men som udgangspunkt kaldes dette et steal, hvilket det også som oftest er. De fleste spillere vil raise fra knappen med tæt på 100% af deres hænder, hvis der er foldet til dem.

 

Hænder du kan calle raises med i blinds

Herunder kan du se de hænder, vi anbefaler dig at calle med, når du sidder i blinds.

66 – TT – her kan du udvide til alle par mod mindre aggressive modstandere.

KJ, KTs, QJs, QTs, JT – her kan du også overveje at calle med KTo, QJo og JTo ind imellem.

ATo, A7s-ATs – mod dårligere spillere kan du også calle med A2s-A6s ind imellem.

T9s – Af og til kan du også finde calls frem med andre suitede connectors som 87s og 89s.

 

Hænder du kan 3-bette med mod et steal

Når du 3-better preflop vil du meget ofte opleve, at spillere som stjæler meget, vil folde uden at give dig yderligere modstand i hånden. Derfor er det en god idé, at have en bred vifte af 3-bet hænder, så du ikke udelukkende 3-better med store par som AA, KK, QQ og AK.

Dét der typisk sker, når folk har en for snæver 3-bet range er, at modstanderne nemt opfanger at man kun 3-better med premium hænder som AA, KK etc., og derfor er det meget nemt for dem, bare at folde af, når du viser tegn på styrke.

Vi anbefaler, at du mikser din 3-bet range lidt op, så du bliver mere polariseret. Enten har du en rigtig stærk hånd, ellers har du ikke. Det betyder, at du gerne må 3-bette hænder som AK, AQ, AJ, KQ og ind imellem også hænder som ATo og KJo.

Selvfølgelig skal du også 3-bette hænder som AA, KK, QQ, JJ samt TT og 99.

 

Vær opmærksom på din modstanders position

Når vi ser på dynamikken i spillet, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på modstandernes ranges, alt efter hvor de sidder ved bordet. En raiser fra UTG vil typisk have en stærkere hånd i gennemsnit, end en raiser fra knappen, som blot forsøger at stjæle fordi alle har foldet rundt til ham. Knappen er som bekendt den bedste position ved bordet, og derfor vælger mange at spille stort set alle hænder fra knappen. Det gør deres range enormt bred, fordi de vitterligt kan dukke op med alt mellem himmel og jord på hånden.

Derfor kan du forsvare en bredere vifte af hænder mod et raise fra knappen end du kan mod UTG-raises generelt. Hvor man måske vil calle med A4s i big blind mod en raiser fra knappen, vil man måske endda folde en hånd som ATo mod en tight spiller som åbner med et raise. Specielt hvis den stramme spiller sidder i UTG-position.

Jo løsere din modstander åbner, og desto bredere du vurderer hans range til at være, desto bredere kan du også selv forsvare dine hænder i blinds. Mens det er svært at komme i plus på sine hænder i blinds over millioner af hænder, kan du i stedet reducere dine tab fra small og big blind, ved at have en succesfuld forsvarsstrategi fra disse to positioner.

Det vil øge din indtjening på de hænder du spiller i position fra f.eks. knappen og cutoff, hvorfra du typisk vil vinde flere penge pga fordelen i position i hånden.

Læs mere